SLEIPNER-FUR gået på grund

SLEIPNER-FUR oplagt på Fur d. 29/9-2018. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Torsdag morgen, gik færgen SLEIPNER-FUR på grund (tangen udfor Sundsøre), da den var på vej fra Sundsøre til Hvalpsund, ombord var 3 passagerer, med deres respektive biler. Passagerne er kommet i land, mens deres biler må blive ombord, til SLEIPNER-FUR bliver trukket fri, og kan komme til kaj.

Det er normalt færgen MARY som sejler på den rute, men den er på værft, efter at den fik ødelagt sin ene rampe i sidste uge, da en lastbil trillede af den, mens den nærmede sig Hvalpsund. SLEIPNER-FUR var derfor indsat som reservefærge på ruten, da den fik motorstop, efter den formentlig havde fået rejeruser i begge dens propeller.

 

Sejladsen på ruten er derfor indstillet indtil videre.

Kilde: TV Midtvest

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →