SOUTH ENABLER leveret til Wallenius SOL

SOUTH ENABLER. © Visentini Shipyard and Design

Det svenske rederi Wallenius SOL, har d. 11. juni 2025 overtaget den nybyggede RoRo færge SOUTH ENABLER, på en 5 år lang time-charter.

Aftalen om at chartre RoRo færgen, blev oprindelig indgået af det britiske rederi Mann Lines tilbage i foråret 2024. Wallenius SOL købte dog Mann Lines i februar i år og har i den forbindelse overtaget chartreaftalen.

ML FREYJA udfor Helsingør d. 14/10-2022. Foto: Michael Koefoed-Hansen

SOUTH ENABLER afløser den ligeledes chartrede RoRo færge ML FREYJA på ruten Tilbury – Cuxhaven – Paldiski – Turku – Bremerhaven – Zeebrugge – Tilbury. ML FREYJA er blevet tilbageleveret til dens italienske ejere, og er på vej til Middelhavet.

Kilde: Wallenius SOL

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →