
Torsdag d. 16. oktober var der navngivning og levering af RoRo færgen STENA CONNECTA på det kinesiske værft China Merchants Jinling Shipyard (Weihai).
”Det er med stor stolthed, at vi i dag markerer endnu en milepæl for vores flåde og vores virksomhed. Stena Connecta og hendes søsterskib repræsenterer den nyeste maritime teknologi og vil ikke blot spille en central rolle i at opretholde vigtige transportforbindelser mellem Irland og Storbritannien, men også bidrage væsentligt til vores mål om at reducere CO₂-udledningen med 30 procent inden 2030,” siger Niclas Mårtensson, CEO for Stena Line.
STENA CONNECTA vil indenfor kort tid afgå mod Det Irske Hav, for at blive indsat på ruten Belfast–Heysham, hvor den vil blive indsat i januar 2026, og der kommer til at sejle sammen med søsteren STENA FUTURA.
”Vores investering i Stena Connecta og Stena Futura viser vores store tiltro til fortsat vækst i regionen omkring Det Irske Hav og vores engagement i at styrke handel og forbindelser. Skibene er bygget som et direkte svar på kundernes efterspørgsel efter øget fragtkapacitet,”
siger Niclas Mårtensson.
Kilde: Stena Line
