
Stena Line åbner d. 1. februar 2022, en ny rute mellem Stockholm Norvik (Nynäshamn) og Hanko. Det bliver RoPax færgen URD, som åbner ruten, hvorved der vil blive 3 ugentlige dobbeltture på ruten. Fra d. 1. maj, bliver søsterfærgen STENA GOTHICA også indsat på ruten, hvorved der bliver daglig afgang fra begge lande. Overfartstiden kommer til at blive på 13 timer.
Ruten starter ud som en fragtrute, men vil fra maj måned, også medtage passagerer.
“Med vores nye daglige rute mellem Hanko og Nynäshamn udvider og styrker vi kraftigt vores position i Østersøen. I takt med, at vores kunder vokser, investerer vi i ny service for at imødekomme vores fragtkunders stigende efterspørgsel efter smidig transport i Østersøen og andre steder. Ved at udvide vores netværk til Finland forbedrer og udvider vi yderligere det mest omfattende, effektive og integrerede færgenetværk i Nordeuropa.”
Niclas Mårtensson, CEO hos Stena Line.
De to RoPax færger URD og STENA GOTHICA, sejler i dag på ruten Travemünde – Leipaja, men bliver frigivet i starten af 2022, når STENA FLAVIA flyttes til denne rute.

”Det er en sand fornøjelse at byde Stena Line velkomne i Hanko. Som en førende havn for effektive transportruter og på en central placering i det sydlige Finland deler vi Stena Lines mål om at opbygge bæredygtige transportkæder i Østersøen. Hanko er et centralt knudepunkt for handel og industriprodukter, bilindustri og eksport af skovindustriprodukter. Den nye rute udvider vores forbindelser til vigtige målmarkeder i Sverige.”
Anders Ahlvik, adm. direktør i Hanko Havn.
Den nye rute, er næste skridt i Stena Lines ambition om at styrke positionen i Østersøen.
”Vi hilser den nye rute mellem Hanko i Finland og Nynäshmn i Sverige hjerteligt velkommen. Vi er meget glade for vores langvarige flerårige samarbejde med Stena Line, og at de har valgt at udvide i stor stil og investere i vores nye havn i Stockholm Norvik.”
Frederik Lindstål, bestyrelsesformand hos Ports of Stockholm.
Kilde: Stena Line
