Stena Line chartrer BEN-MY-CHREE

BEN-MY-CHREE – © Isle of Man Steam Packet Company

I forbindelse med de årlige dokninger af færgerne på Det Irske Hav, har Stena Line chartret RoPax færgen BEN-MY-CHREE af Isle of Man Steam Packet Company. Aftalen gælder fra d. 4. november til d. 10. december. BEN-MY-CHREE er blevet indsat på ruten Fishguard – Rosslare, hvor den afløser for rutens normale færge STENA NORDICA.

STENA NORDICA afgår fra Holyhead d. 25/6-2011. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Stena Line har tidligere brugt STENA VINGA til ovenstående opgave, men den har siden marts været chartret ud til DFDS til brug for ruten Portsmouth – Saint Helier.

STENA VINGA i Göteborg d. 19/10-2018. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Kilde: Isle of Man Steam Packet Company

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →