
Stena Line har indgået en aftale med ålandske Godby Shipping om at chartre RoRo færgen MISTRAL fra januar 2026 i et år, med option for forlængelse. Inden MISTRAL kommer til Stena Line, skal den i starten af januar på værft i Polen for at blive energioptimeret. Det betyder bl.a. installation af nye propeller, som er optimeret for en servicefart på mellem 10 og 14 knob, og redesign af dens bulbstævn.
MISTRAL vil blive indsat på Stena Lines fragtrute mellem Europort Rotterdam og Harwich.
Kilde: Godby Shipping
