Stena Line indgår ny besejlingsaftale med Grenaa Havn

STENA NAUTICA ankommer til Grenaa d. 9/7-2015. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Stena Line har indgået ny besejlingsaftale med Grenaa Havn, således at de kan fortsætte med at benytte Grenaa Havn på deres rute til Halmstad frem til 2034.

”Vi er glade for, at vi med denne flerårige aftale med Stena Line kan tilbyde et alternativ til den lange vej over Fyn og Sjælland. Hvis vi kan få endnu flere lastbiler til Sverige og Danmark via vandvejen, vil det være godt for miljøet og betyde en betydelig reduktion af CO2 udledningen. Det har været vigtigt for os, at aftalen strækker sig over mange år, så transportbranchen har mulighed for at planlægge deres rutenet over en flerårig periode.”

CEO Henrik Carstensen, Grenaa Havn A/S.

Aftalen vækker også glæde hos Norddjurs Kommune, som dermed håber at vejen mellem Grenaa og Aarhus, bliver udbygget til en 2 plus 1 vej, som aftalt i infrastrukturforliget ”Danmark Fremad – Infrastrukturplan 2035”.

Kilde: Grenaa Havn

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →