Torghatten Nord bestiller færge i Danmark

Torghatten Nord. © The Norwegian Ship Design Company

Det norske rederi Torghatten Nord, har bestilt en hybridfærge hos det danske værft Hvide Sande Shipyard til levering i 2026. Færgen vil have en batteripakke på 4 MWh.

”Torghatten er en meget kvalificeret kunde, og det har vi tydeligt kunne mærke igennem den her proces. De ved lige nøjagtigt, hvad de vil have og hvad de ikke vil have. Det er en stor fordel for et projekt som dette, at begge parter ved, hvad der skal til. Vi glæder os til samarbejdet og til at kunne levere et godt skib af en god kvalitet til aftalt tid til Torghatten.”

CEO hos Seasight Group, Carl Erik Kristensen.

Skroget til færgen bliver bygget på det polske værft Montex Shipyard og forventes leveret til Hvide Sande Shipyard i sommeren 2025, hvor udrustningen vil finde sted.

Færgen skal indsættes på ruterne Bellvik – Vengsøy og Musvær – Mjølvik – Risøy, som ligger nordvest for Tromsø.

Fakta på nybygningen:

  • Længde: 49,9 meter
  • Bredde: 14,2 meter
  • Passagerer: 149
  • Biler: 30

Kilde: Seasight Group

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →