VOLCÁN DE TAGORO vil blive indsat mellem Gran Canaria og Tenerife

VOLCÁN DE TAGORO i Papeete d. 24. juli. Foto: Louis Laplane

Hurtigfærgen VOLCÁN DE TAGORO, som i øjeblikket er på vej fra Tasmanien til de kanariske øer, vil blive indsat for Naviera Armas på ruten Las Palmas (Gran Canaria) – Santa Cruz (Tenerife) d. 19. august.

Den oprindelige plan, var at den skulle havde sejlet for datterselskabet Trasmediterranea under sommeren, på ruten Gandia – Ibiza – Palma. Men da den er blevet så forsinket fra Incat værftet, at sæsonen på den rute nærmest er slut, er den plan nu opgivet.

Kilde: Naviera Armas

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →