Det finske værft Rauma Marine Constructions (RMC), som er økonomiske trængte har i løbet af foråret og forsommeren over flere omgange fået økonomisk hjælp. Værftet er i gang med at bygge de to færger SPIRIT OF TASMANIA IV og SPIRIT OF TASMANIA V for det australske rederi TT-Line (Spirit of Tasmania), som er ejet af den Tasmanske delstatsregering. Værftet er bl.a. kommet i økonomiske problemer pga. stigende råvarepriser, som følger af krigen i Ukraine.
Først måtte det australske rederi TT-Line tilbage i marts, indgå en aftale om at betale 81 millioner australske dollars (ca. 369 millioner danske kroner) mere for de to færger som de får bygget på værftet. Den finske regering fulgte efter her i maj med at give samme beløb i tilskud til værftet, samtidig med at TT-Line måtte droppe deres kontraktmæssige krav om kompensation for forsinkelsen af færgerne.
TT-Line har ikke set andre muligheder end at hjælpe værftet økonomisk, da en annullering af kontrakten vil blive endnu dyre for rederiet. De er dog ret utilfredse med at værftet løbende melder at færgerne bliver mere forsinket, da de dermed ikke ved, hvornår de kan sættes i fartplanen, og dermed give den større kapacitet på ruten Geelong (Melbourne) – Devonport, som der er hårdt behov for. Det er anslået at det koster den tasmanske økonomi 350 millioner australske dollars for hvert år færgerne bliver forsinket.
Den første færge SPIRIT OF TASMANIA IV skulle ifølge kontrakten have været leveret i slutningen af 2023, men allerede ved køllægningen i oktober 2022, var det udskudt til 1. kvartal 2024. Pt. er forventet levering i 3. kvartal 2024.
Den anden færge SPIRIT OF TASMANIA V skulle ifølge kontrakten leveres i slutningen af 2024, men er pt. rykket til 1. kvartal 2025.
Kilde: ABC News