
Norske Fjord1 vil i anden halvdel af 2020, ombygge de 3 LNG-færger KORSFJORD, MOLDEFJORD og ROMSDALSFJORD til hybriddrift. De 3 færger er af typen LMG 125-DEG og blev bygget i perioden 2009-2010 på det polske værft Remontowa, sammen med den sidste søster FANNEFJORD, som allerede blev ombygget til hybriddrift i 2015.

Det bliver Norwegian Electric Systems (NES), som skal levere batterier og de elektriske systemer til færgerne. Desuden skal de også leverer opladerne som skal placeres på kajerne. Det bliver dermed NES’s ombygninger nummer 16, 17 og 18 til Fjord1.

Ombygningen består i at deres 2 gasmotorer af typen Mitsubishi GS16R-MPTK fjernes, og der i stedet placeres batterier på deres plads. De er allerede udstyret med en Mitsunishi S12R-MPTA diesel motor til backup.

De 3 færger skal efter ombygningen indsættes på ruten Halsa – Kanestraum. I dag sejler de mellem Molde og Vestnes.
Kilde: Norwegian Electric Systems
