
Viking Lines færge GABRIELLA blev onsdag eftermiddag ramt af et mindre strømsvigt i forbindelse med afgangen fra Helsingfors. Strømsvigtet betød at besætningen mistede kontrollen med GABRIELLA, som sejlede ind i kajen med stævnen.
Skaderne gør at GABRIELLA er blevet taget ud af drift og skal på værft. Fra d. 17. januar vil VIKING CINDERELLA blive indsat som afløser på ruten mellem Helsingfors og Stockholm, men indtil da er der ingen sejlads på ruten. VIKING CINDERELLA er pt. på planlagt værftsophold hos Oresund DryDocks i Landskrona, og derfor først blive klar derefter.

Kilder: Sjöfartstidningen og Viking Line
