Borgmester Jens Dahlgaard, Morsø Kommune, og Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, har på vegne af de 10 kommuner, sendt et åbent brev til Økonomi- og Indenrigsminister Pia Olsen Dyhr og By-, Land- og Transportminister Signe Munk om økonomisk støtte til genvejsfærger.
De 10 kommuner står bag 8 genvejsfærgeruter, som forbinder Danmarks yderområder og landsdele sammen på tværs af sund, bælt og fjord. Ruterne er udfordrede økonomisk og flere er udfordrede på deres overlevelse. Disse genvejsfærger er ikke blot nostalgiske levn fra en svunden tid. Tværtimod spiller de hver eneste dag en aktiv rolle i at sikre, at den regionale og lokale infrastruktur hænger sammen.
Ruterne gør at lokalbefolkningen, erhvervslivet, gæster og turister sparer tusindvis af timer og kilometer i transport – f.eks. til og fra arbejde og uddannelse, til og fra virksomheder med råvarer og varer, og til og fra området, for gæster og turister.
De 8 genvejsfærger er:
- Thyborøn-Agger (Thisted Kommune, Lemvig Kommune)
- Feggesund-Amtoft (Morsø Kommune, Thisted Kommune)
- Hvalpsund-Sundsøre (Vesthimmerlands Kommune, Skive Kommune)
- Hardeshøj-Ballebro (Sønderborg Kommune)
- Randers Fjord (Randers Kommune, Norddjurs Kommune)
- Hals-Egense (Aalborg Kommune)
- Kulhuse-Sølager (Frederikssund Kommune)
- Hundested-Rørvig (Halsnæs Kommune, Odsherred Kommune)
Genvejsfærger bidrager til Danmark i balance og mindsker CO2-udledning
Samfundsmæssigt er genvejsfærgerne for vigtige til, at de 10 kommuner bag landets 8 kommunalt drevne genvejsfærger alene skal løfte den økonomiske byrde ved færgedriften. For det er umuligt at skabe økonomisk sammenhæng i færgedriften, når alle udgifter indregnes. Samtidig er ø-, land- og yderkommuner enormt pressede på økonomien, som følge af en utilstrækkelig tilskuds- og udligningsreform.
Kommunernes løsning med at sætte billetpriserne op, er ikke længere mulig. Billetpriserne er allerede skruet så meget op at yderligere stigninger vil koste passagerer, og betyde færre gæster og turister i området, og samlet set en dårligere økonomi for færgedriften. Genvejsfærgerne skal ses, som en del af den nationale infrastruktur, der binder landsdele sammen. Færgerne skal ikke blot ses som lokale trafikløsninger.
Hjælp til grøn omstilling med nye færger
Genvejsfærgernes betydning er kun vokset i takt med det stigende politiske fokus på klimabelastningen fra især den tunge vejtransport, den kilometerbaserede vejafgift, trængsel på vejnettet og behovet for at reducere Danmarks CO2-udslip. Men hen over de kommende år skal også genvejsfærgerne med på den grønne omstilling, hvilket vil betyde nye færger. Det er en opgave, vi har behov for økonomisk hjælp til, og ligesom ø-færgerne ønsker en dialog med regeringen om.
Behov for 30-40 mio. kr. på finansloven for 2027 og årene frem
Ø-færgerne har i årevis modtaget tilskud, så det ikke er dyrere at komme til øerne, end hvis der havde været en bro. Det kalder man landevejs-princippet. Men genvejsfærgerne har ikke haft en tilsvarende ordning.
De 10 kommuner ønsker ikke at der skal tages penge fra ø-færgerne til genvejsfærgerne, for det er yderst rimeligt med tilskud til ø-færgerne. Men de har en klar forventning om at der til finansloven 2027 findes en pulje på 30-40 mio. kr., som skal være en fast årlig bevilling til genvejsfærgerne, ligesom også ø-færgerne får et fast årligt tilskud.
Det er baggrunden for, at de 10 kommuner, der driver de 8 rent kommunalt finansierede genvejsfærger, i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd kæmper for at få genvejsfærgerne på den politiske dagsorden – og på Finansloven.
Kilde: Ritzau
