Baja Ferries: CABO STAR ombygget til RoPax

CABO STAR. © Astilleros de Santander

Det spanske værft Astilleros de Santander har ombygget RoRo færgen CABO STAR til RoPax, så den nu kan medtage 399 passagerer, mod oprindelig 12. Ombygningen har dog kostet ca. 1.000 lanemeter. CABO STAR skal afløse MEXICO STAR på ruten Pichilinque – Mazatlan.

MEXICO STAR. © Baja Ferries

Mexicanske Baja Ferries købte CABO STAR af italienske Grimaldi Group i sommeren 2024, hvor den sejlede under navnet EUROCARGO SAVONA. CABO STAR har en dansk forbindelse da den er bygget på Odense Staalskibsværft, hvor den blev leveret i 2011 under navnet STRAIT OF MESSINA til Prospect Number 60.

Kilder: The Cabo Post og Astilleros de Santander

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →