DFDS sælger RoRo færgen CAPPADOCIA SEAWAYS

CAPPADOCIA SEAWAYS under dens tidligere navn UND ATILIM i farvandet udfor Rhodos d. 6/6-2019. Foto: Pjotr Mahhonin (CC BY-SA 4.0)

DFDS offentliggjorde tirsdag, at de har indgået en aftale om at sælge RoRo færgen CAPPADOCIA SEAWAYS til et endnu ikke navngivet rederi. DFDS overtog CAPPADOCIA SEAWAYS i 2018 i forbindelse med købet af det tyrkiske rederi U.N. RoRo.

CAPPADOCIA SEAWAYS sejler pt. på ruten Mersin (Tyrkiet) – Trieste (Italien), her vil den blive afløst af GALLIPOLI SEAWAYS, som sejler på ruten Marseille (Frankrig) – Rades (Tunesien). Den vil så til gengæld blive afløst af SELANDIA SEAWAYS, som sejler på ruten Immingham (Storbritannien) – Cuxhaven (Tyskland).

Kilde: Shippax

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →