Auktion over 5 Moby Lines færger

MOBY AKI. © Moby Lines

Onsdag d. 12. november vil der være auktion over følgende 5 færger (MOBY AKI, MOBY WONDER, ATHARA, JANAS og MOBY ALE DUE), som ejes af Moby Lines. Færgerne skal sælges samlet med en mindstepris på 229,9 millioner euro. Provenuet fra salget skal bruges til at tilbagebetale det lån på 243 millioner euro som Moby Line har hos MSC Group. I tilfælde af auktionen ikke indbringer nok penge til at tilbagebetale lånet, skal resten af lånet sælges til en uafhængig tredjepart, der respekterer Mobys økonomiske og finansielle bæredygtighed.

MOBY WONDER. © Moby Lines

Det er et krav i auktionsmaterialet, at de to færger MOBY AKI og MOBY WONDER skal chartres tilbage til Moby Lines de næste 15 år, for en pris på 15.000 euro om dagen. Derudover må den nye ejer ikke ændre navnet på de to færger.

JANAS. © Tirrenia

For de 3 sidste færger ATHARA, JANAS og MOBY ALE DUE er der ikke noget krav om tilbagechartring af disse. Datterselskabet Tirrenia vil lukke ruten mellem Napoli og Palermo d. 25. november, hvilket vil frigive færgen VINCENZO FLORIO til en af de ruter, som de 3 ovenstående færger sejler på.

Kilde: Shipping Italy

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →