
ÆRØXPRESSEN som sejler mellem Rudkøbing og Marstal har siden mandag d. 30. oktober været ude af drift pga. problemer med en af dens hovedmotorer. Motoren er blevet sendt til Nordhavn i Randers, og der har man fundet ud af at hele motorblokken skal skiftes.
Rederiet håbede i første omgang på at kunne sejle igen fra om tirsdagen. Da skaderne viste sig større end forventet, har rederiet løbende udskudt datoen for hvornår den er klar til drift igen. Seneste udmelding er at den først er klar igen fredag d. 10. november.
Kilder: Fyns Amts Avis, Fyns Amts Avis og Fyns Amts Avis