
Det franske rederi Brittany Ferries, har indgået en aftale om at købe de to chartrede færger SAINT-MALO og GUILLAUME DE NORMANDIE før det aftalte købsoptionstidspunkt. Chartreaftalen var oprindelig planlagt til 10 år, med option på at kunne købe færgerne efter allerede 4 år.
De to færger er leveret af det kinesiske værft CMI Jinling (Weihai) i 2024, og har været indsat for Brittany Ferries siden 2025. Færgerne er af E-Flexer typen, hvor rederiet har chartret 5 styk af Stena RoRo. Det tal bliver så nu kun til 3 styk.
Det bliver de to selskaber Sabenem og Somanor, som er ejet af de franske regioner Bretagne og Normandiet, som bliver de nye reelle ejere af færgerne. Købet skal hjælpe Brittany Ferries økonomisk, da rederiet skal tilbagebetale sit statsgaranterede Covid-19 lån, og håndtere de nye CO2 afgifter.
Kilde: Le Marin
