
Bornholmslinjens hurtigfærge EXPRESS 5, vil natten til mandag sejle mod Frederikshavn, hvor den skal til sit årlige værftsophold hos Orskov Yard. Opholdet er planlagt til at tage 3 uger, så den kan være tilbage i drift torsdag d. 26. marts om eftermiddagen.
EXPRESS 5 skal ligesom EXPRESS 1, havde en helt ny silikonebundmaling, som gør vandmodstanden mindre. Det skal hjælpe til at spare på brændstoffet og dermed også CO2 udledningen. Prisen for malerarbejdet løber op i flere millioner kroner pr. færge. Med selv små procenter mindre i brændstofforbruget, vil det på den lange bane gøre det til en god forretning.
Den anden store og også synlige forandring på EXPRESS 5 er at centerboven mellem de to skrog vil blive fjernet, den har nemlig aldrig virket helt efter hensigten. Det er dog planen at EXPRESS 5 senere skal have en ny centerbov ved et senere værftsophold.
Kilde: Molslinjen
