
Det franske rederi CMA CGM, er i forhandlinger om at købe det ligeledes franske rederi La Méridionale, som er ejet af Stef Group. La Méridionale er et rederi med base i Marseille, har fire færger, og ca. 600 ansatte.
Rederiet driver de to indenrigsruter Marseille – Ajaccio med færgen PIANA og Marseille – Porto-Vecchio med færgen KALLISTE. Ruter som de netop har vundet i det udbud som myndighederne på Korsika har afholdt.
Derudover har de den kommercielle rute Marseille – Tanger MED, som bliver betjent af færgen GIROLATA.

Rederiets sidste færge PELAGOS blev d. 25. oktober 2022, indsat på en ny rute mellem Barcelona og Tanger MED, men den har rederiet netop lukket. PELAGOS skal derfor efter al sandsynlighed sælges.

Kilde: La Tribune