
TT-Line som i dag har en rute mellem Trelleborg og Klaipeda, vil fra april tilføje Karlshamn som endnu en svensk destination fra Klaipeda. TT-Line har endnu ikke offentliggjort en fuld fartplan, men det virker som om at ruten mellem Sverige og Litauen vil blive sejlet i alle tre mulige kombination: Klaipeda – Karlshamn, Klaipeda – Karlshamn – Trelleborg og Klaipeda – Trelleborg.

Ved at tilføje Karlshamn til deres rutenetværk, kommer TT-Line i direkte konkurrence med DFDS, som allerede har en rute mellem Karlshamn og Klaipeda, som bliver betjent af de to nye RoPax færger AURA SEAWAYS og LUNA SEAWAYS, som blev indsat i 2022.

TT-Line vil have op til seks afgange om ugen mellem Karlshamn og Klaipeda, med en overfartstid på ca. 13 timer.
Kilder: TT-Line og Sjöfarts tidningen