
Color Line har pga. Covid-19, suspenderet den almindelige passagertrafik, men fastholder fragtoverførsel i overensstemmelse med undtagelserne i indrejse- og karantænereglerne i de nordiske lande og Tyskland. Dette er for at sikre den vigtige strøm af varer til og fra Norge. Fragtdelen består af COLOR CARRIER, der betjener ruten mellem Oslo og Kiel med fragt på den sædvanlige måde, og SUPERSPEED 2 der går i sin normale rute med gods mellem Larvik og Hirtshals.
Det norske Stortinget annoncerede i dag (16/3), regeringens første fase af en økonomisk krisepakke, der skal beskytte norske virksomheder, samt de ansattes lønninger og rettigheder. Personer, der er hjemsendes, garanteres fuld løn mindst 20 dage efter hjemsendelsen.
Med undtagelse af indtægterne fra fragten, går næsten alle andre indtægter tabt som følge af aflyste færger.
Derfor er Color Line desværre nødt til at hjemsende personale, siger administrerende direktør Trond Kleivdal, der tilføjer, at der er etableret en god og konstruktiv dialog med relevante fagforeninger for ansatte til søs og i land. Dette er for at sikre en velordnet proces både nationalt og internationalt for alle virksomhedens ansatte, der er berørt af den reducerede aktivitet i rederiet.
Hjemsendelsen er en midlertidig foranstaltning og gælder for knap 2.000 ansatte. De ansatte beholder alle deres forsikringer, og de er stadig ansat i Color Line.
“Hjemsendelsen kan ophæves med kort varsel, fordi vi ønsker at sikre, at virksomheden er klar til at accelerere, når myndighederne igen tillader passagertrafik mellem Norge, Sverige, Danmark og Tyskland.”
Trond Kleivdal.
Kilde: Color Line
