Color Line oplægger COLOR HYBRID

COLOR HYBRID. Foto: UAVPIC

Som følge af at Sverige d. 28. december, indførte strengere indrejsekrav pga. Covid-19, har Color Line besluttet at oplægge færgen COLOR HYBRID fra d. 2. januar. COLOR HYBRID sejler normalt på ruten Sandefjord – Strömstad. Den anden færge på ruten COLOR VIKING blev allerede taget ud af drift d. 13. december, pga. faldende passagertal.

COLOR VIKING i Sandefjord d. 21/5-2019. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Oplægningen af COLOR HYBRID, betyder at Color Line permitterer yderligere 150 ansatte. Det er både ansatte på COLOR HYBRID, samt personale i land.

Kilde: Color Line

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →