Corsica Linea chartrer STENA SUPERFAST X

Fotomontage af A NEPITA. © Corsica Linea

Det franske rederi Corsica Linea, har lavet en aftale med Stena RoRo om at chartre STENA SUPERFAST X, og vil dermed blive rederiet 8. færge. STENA SUPERFAST X blev afløst af STENA ESTRID d. 13. januar, og har siden været brugt som afløserfærge i det irske hav, mens de andre færger har været på værftsophold.

STENA SUPERFAST X afgår fra Dublin d. 10/6-2019. Foto: Michael Koefoed-Hansen

STENA SUPERFAST X vil hos Corsica Linea få navnet A NEPITA, og vil fra sommeren 2020, blive indsat mellem Frankrig og Algeriet. Den skal dog først gennem en større ombygning som vil finde sted i marts og april, hvor den bl.a. vil få installeret scrubber og 158 kahytter. De fleste af de oprindelige kahytter ombord, blev fjernet ved ombygningen i 2008, hvor den blev ombygget til dagfærge til ruten Dover – Calais.

Anskaffelsen af den nye færge, vil betyde job til 150 franske søfolk, når den kommer under fransk flag.

Kilde: Corsica Linea

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →