
Efter at der i februar blev indgået en aftale mellem det italienske transportministerium og den sicilianske region omkring fornyelse af færgerne til øen, har de nu startet proceduren omkring bestillingen af to RoPax færger til Siremar. Den forventes afsluttet d. 29. juni.
Kriteriet for udbuddet på de to RoPax færger er det mest økonomisk fordelagtige tilbud, med en levering indenfor 900 dage, og en maks. pris på 130 millioner euro.
Fakta på de ønskede færger:
- Længde: 133 meter
- Bredde: 24,4 meter
- Fart: 19 knob
- Passagerer: 1.000 (inkl. 45 besætningsmedlemmer)
- Køjer: 344, fordelt over 105 kahytter
- Biler: 215
- Lanemeter: 650
Kilde: Shipping Italy