DFDS dropper Toulon i Frankrig

UND Ege i Sète. Foto: Oğuz Kağan Bozkurt / DFDS

DFDS har siden starten af juli, haft fragtruter fra Pendik i Tyrkiet til både Toulon og Séte i Frankrig, efter de overtog Alternative Transports rute til Séte. Efter at havde snakket med kunder og undersøgt trafikken, har de besluttet at lukke ruten til Toulon, og kun satse på Séte. Samtidig bliver havnen i Tyrkiet ændret til Yalova, der ligesom Pendik, ligger i nærheden af Istanbul.

Valget af Séte, sker bl.a. fordi den ligger tættere på Spanien, hvor en stor del af trafikken skal hen, samt at der er muligheder for at omlæsse trailerne til jernbanevogne, og så sende dem videre ud i Europa, hvilket over 60% af trailerne allerede bliver i dag. Den mulighed findes der ikke i Toulon.

Da der stadig er økonomisk krise i Tyrkiet, betyder ændringen også, at antallet af afgange falder fra 4 (2 til hver havn i Frankrig) til 3 om ugen.

Kilde: DFDS

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →