Elbferry gået i betalingsstandsning

Fotomontage af GREENFERRY I. © Elbferry

Det tyske rederi Elbferry GmbH & Co. KG, som d. 1. marts i år, startede op på ruten Brunsbüttel – Cuxhaven, har mandag d. 22. november, anmodet om betalingsstandsning ved byretten Cuxhaven. Årsagen er at rederiet forventer at blive insolvent indenfor kort tid.

Elbferry som har 53 ansatte, vil dog indtil videre fortsætte med at sejle mellem Brunsbüttel og Cuxhaven, med den chartrede færge GREENFERRY I.

Årsagen til den dårlige økonomi, er bl.a. de corona restriktioner som der var i foråret, som gjorde at påske og pinsetrafikken blevet noget mindre end budgetteret, samt LNG prisernes himmelflugt, da GREENFERRY I netop sejler på LNG. Rederiet havde derfor ansøgt myndighederne i Schleswig-Holstein om corona hjælp, men det blev afslået i fredags, og derfor så Elbferry ikke andre muligheder end at gå i betalingsstandsning.

Kilde: Zeit Online

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →