
Det svenske Trafikverket, har sammen med Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut (SMHI), lavet en 100 års prognose for Storsjön. Den viser at det i fremtiden formentlig er slut med isveje over søen om vinteren, da temperaturen stiger. Statistikken fra 1870 og 120 år frem, viser at sæsonen for isvejene er blevet 3 uger kortere, og når de kigger på tiden fra 1976 og frem til 2016, viser det sig at sæsonen er blevet afkortet med endnu 2 uger.
Færgerederidelen af Trafikverket, planlægger derfor at lægge en bobleslange ned i søen, som skal afgive bobler, og dermed forhindre isdannelse i sejlrenden. Denne skal ligges på Håkanstaleden (Håkansta och Norderön), ligesom der allerede er placeret en på Isöleden (Norderön – Isön).

Prisen for at lave en isvej på søen, eller at sejle med færger er det samme, men man slipper for den usikkerhed der er omkring at kunne åbne isvejen, pga. vejret ikke opfører sig fornuftig i forhold til at kunne lave isveje på søen.
I denne her vinter har det endnu ikke været muligt at lave isveje på Storsjön, og dermed 3 gang indenfor de seneste 10 år at det ikke har været muligt at lave isveje på søen. Dog er der stadig en mulighed for at der kan åbnes en isvej på Storsjön i år, nemlig mellem Sunne og Vällviken. Men det kræver at der bliver ved med at være frost, så kan den forhåbentlig åbne om 2 uger.
Kilde: P4 Jämtland
