
Tyske FRS har solgt de to oplagte hurtigfærger SKANE JET og PONIENTE JET til græske Seajets.
SKANE JET sejlede for datterselskabet FRS Baltic mellem Trelleborg og Mukran, men den rute havde sidste sejldag d. 25. september 2024, hvorefter SKANE JET blev oplagt i Mukran. I forbindelse med salget har den skiftet navn til EUROCHAMPION JET 2.

PONIENTE JET sejlede for datterselskabet FRS IBERIA, som DFDS overtog i januar 2024. PONIENTE JET var ikke en del af salget. Den blev dog chartret af DFDS, som dog leverede den tilbage i slutningen af 2024. Derefter har den ligget oplagt i forskellige spanske havne. I forbindelse med salget har den skiftet navn til GIGA JET.
Kilde: Puente de Mando
