GALAXY og SILJA EUROPA som flygtningeskibe i Nederlandene

SILJA EUROPA passerer Helsingborg d. 2/6-2021, på vej mod Falmouth. Foto: Göran Olsson

Slaapschepen Public BV har på vegne af Centraal Orgaan Opvang Asielzoekers (COA) i Nederlandene, chartret færgerne SILJA EUROPA og GALAXY af Tallink Group. Her skal de bruges som midlertidige boliger for flygtninge. Dermed vil Tallink havde fire færger chartret ud som flygtningeskibe, da ISABELLE er flygtningeskib i Estland, mens VICTORIA I er i Skotland.

Antallet af passagerer på Tallink og Silja Lines ruter, er stadig påvirket af Covid-19, selvom restriktionerne er blevet ophævet. Desuden gør krigen i Ukraine, at brændstofpriserne er øget, hvilket gør det svært at få økonomi i ruterne lige i øjeblikket.

SILJA EUROPA som der normalt sejler på ruten Tallinn – Helsingfors, vil blive chartret ud fra d. 20. august, for en periode på 7 måneder. Der er desuden en option på yderligere 3 måneder.

GALAXY som der normalt sejler på ruten Stockholm – Åbo, vil blive chartret ud fra d. 20. september, ligeledes for en periode på 7 måneder og også med en option på yderligere 3 måneder. Aftalen betyder at GALAXY vil skifte flag fra svensk til estisk, derfor kommer den svenske besætning på 265 personer til at blive opsagt.

GALAXY ankommer til Mariehamn d. 3/6-2018. Foto: Michael Koefoed-Hansen

GALAXY’s sidste afgang fra Åbo til Stockholm, bliver d. 11. september, derefter vil der kun blive sejlet med BALTIC PRINCESS på ruten.

Kilder: Tallink Group og Tallink Group

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →