ISABELLE som flygtningeskib i Estland

ISABELLE ankommer til Riga d. 5/7-2013. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Den estiske stat har chartret færgen ISABELLE af Tallink Group. Færgen skal bruges som midlertidig bolig for de personer som der er flygtet fra Ukraine til Estland. Aftalen gælder fra d. 7. april, og i første omgang for fire måneder, men der er optioner for yderligere to gange to måneder.

Aftalen betyder dog også, at Tallink Group må droppe den genåbning af ruten Stockholm – Riga, som var planlagt til at ske d. 3. juni 2022, da den skulle være betjent af ISABELLE. Faktisk gør den økonomiske situation at rederiet slet ikke forventer at genåbne ruten i 2022. Ruten blev lukket ned i starten af 2020, som følge af Covid-19 udbruddet.

”Det har inte varit något enkelt beslut för oss att hyra ut ISABELLE, eftersom rutten Riga-Stockholm som det tog oss närmare 16 år att bygga upp först påverkades kraftigt av covid-krisen och nu ytterligare av osäkerheten och prisökningarna till följd av kriget i Ukraina. I och med att Tallink har genomgått en omfattande överlevnadskur under de senaste två åren har vi varit tvungna att överväga alla beslut mycket noga, och vi måste räkna noga på alla beslut och bedöma alla eventuella risker i detalj. Dagens beslut att hyra ut vårt fartyg Isabelle för att erbjuda bostäder till flyktingar från Ukraina var ett sådant beslut”

Paavo Nõgene, direktør for Tallink Grupp.

Tallink Group arbejder dog stadig på at ruten Stockholm – Riga skal genåbnes på et tidspunkt, men der skal være økonomi i det, før det kommer til at ske. De ansatte ombord på ISABELLE, vil blive tilbudt job, på rederiets andre færger.

Kilde: Tallink Group

 

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →