
Den italienske rederikoncern Grimaldi Group har bestilt 9 store RoPax færger hos det kinesiske værft China Merchants Jinling Shipyard (Weihai). Der vil være to forskellige typer, nemlig en til Østersøen og den anden til Middelhavet. Prisen for de 9 færger er 1,5 milliarder dollars, og de vil blive leveret mellem 2028 og 2030.
“With the order of these nine extraordinary ro-pax vessels, we continue and strengthen our long, successful alliance with China Merchants Group, an outstanding partner for the building of cutting-edge ships. The new Next Generation Med and Hansa Superstar classes are the result of a thorough study of our customers’ needs and, more broadly, those of shipping. Today more than ever, the latter requires quality, efficiency and environmental sustainability to remain a key mode of national and international freight and passenger transport. In particular, the exceptional performance in CO₂ emission reduction and the use of methanol as an alternative fuel bring our Group even closer to the global goal of net-zero emissions, further solidifying our position as a leading player in short-sea transport in the Mediterranean and Baltic regions.”
Emanuele Grimaldi, Managing Director of the Grimaldi Group.
6 af de bestilte færger skal efter planen indsættes i Middelhavet, de vil få klassenavnet “Next Generation Med”. Her vil 4 af dem få italiensk flag og blive indsat for Grimaldi Lines. De 2 andre vil få græsk flag og blive indsat for Minoan Lines.

De sidste 3 færger til Østersøen, vil blive indsat for Finnlines på ruten mellem Helsingfors og Travemünde, hvor de vil afløse rutens 3 nuværende færger af Star klassen, FINNLADY, FINNMAID og FINNSTAR. De nye færger, er en videreudvikling af de to færger FINNCANOPUS og FINNSIRIUS af Superstar klassen, som sejler mellem Kapellskär og Naantali. De 3 nye færger vil derfor blive kaldt “Hansa Superstar” klassen.

Alle 9 færger vil få optimeret skrog og propeller, for at bruge mindst muligt brændstof under sejlads. Derudover vil de blive udstyret med dualfuel motorer, så de kan sejle på metanol.
Fakta på “Next Generation Med”:
- Længde: 229 meter
- Passagerer: 2.500
- Biler: 300
- Kahytter: 300+ (med plads til over 1.200 passagerer) + ca. 700 flysæder
- Lanemeter: 3.300
Fakta på “Hansa Superstar”:
- Længde: 240 meter
- Passagerer: ?
- Kahytter: 320 (med plads til over 1.100 passagerer)
- Lanemeter: 5.100
- Biler: 90
Kilde: Grimaldi Group
