Fredag d. 31. marts, blev norske Norled’s færge HYDRA genindsat på ruterne Hjelmeland – Nesvik og Hjelmeland – Skipavik, efter at have været på et længere værftsophold, hvor der blev foretaget installation af to brændselsceller.
HYDRA er dermed den første færge i verden som sejler på flydende brint. Dermed fortsætter Norge med at være det land, som introducerer mest nye ”brændstoffer” til færgefarten. I 2000 indsatte Fjord1 færgen GLUTRA, som var verdens første bilfærge til at sejle på LNG.
I 2015 indsatte Norled færgen AMPERE, som var verdens første rene batterifærge med propelfremdrift. I dag er der ca. 70 færger i Norge som kan sejle på strøm fra batterier.
Kilde: Statens vegvesen