
Det canadiske rederi Marine Atlantic har lavet et udbud på, at kunne chartre en RoPax færge for 5 år, med start i første halvdel af april 2026. Det er meningen at den chartrede færge skal afløse RoPax færgen LEIF ERICSON. Rederier som ønsker at give et bud, skal komme med det senest d. 12. september 2025.
De overordnede krav til færgen er følgende:
- Maks længde: 195 meter
- Maks bredde: 27,8 meter
- Passagerer: Maks 1.000
- Lanemeter: Mellem 1.800 og 3.000
- Service fart: Mellem 16 og 22 knob
- Is-klasse: 1A eller 1B
Kilde: Marine Atlantic
