MATRE leveret til Boreal Sjø

MATRE. © Boreal Sjø

Færgen MATRE er i denne uge blevet leveret til Boreal Sjø. Den er udrustet på det norske værft Vard Langsten, mens skroget er bygget på det polske værft Crist. MATRE indsættes i slutningen af maj på ruten Skånevik – Matre – Utåker.

Med leveringen af MATRE, har Boreal Sjø fået leveret de tre færger, som de skal bruge i Vestland fylke. De to andre færger er KINSARVIK (leveret i 2019) som sejler mellem Kinsarvik og Utne og UTNEFJORD (leveret i 2020) som sejler mellem Kvanndal og Utne.

“Vi er meget glade for at være startet med de første elektriske færger i Boreal. Oplevelserne indtil videre har været meget positive, og feedback fra både besætning og passagerer er, at de er meget tilfredse med færgerne.”

Kjetil Førsvoll, administrerende direktør i Boreal.

MATRE er udstyret med en batteripakke, der kan oplades fra lysnettet (plug-in hybrid-elektrisk). Færgen opfylder strenge miljøkrav, som medfører omfattende reduktioner i CO2-emissioner, brændstofforbrug og energiforbrug.

Specielt designet til Boreal Sjø

MATRE er designet af Multi Maritime i Førde, som er førende inden for udvikling af batterifærger og tidligere har designet flere nye færger til Boreal Sjø. MATRE er specielt designet til Boreal Sjø, og er optimeret til at fungere effektivt og miljøvenligt i ruteområdet.

Fakta på MATRE

  • Længde: 66,7 meter
  • Bredde: 14,5 meter
  • Passagerer: 199
  • Biler: 50

Kilde: Boreal Sjø

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →