Molslinjen har bestilt ny hurtigfærge til Bornholmslinjen

EXPRESS 5. © Molslinjen

Molslinjen har hos det australske værft Austal (vil dog blive bygget på deres værft i Filippinerne), bestilt en ny hurtigfærge til Bornholmslinjen, som vil blive en af verdens største katamaranhurtigfærger kapacitetsmæssigt. Færgen som vil få navnet EXPRESS 5, og vil blive indsat i foråret 2022 på ruten mellem Rønne og Ystad, hvor den skal afløse EXPRESS 1.

EXPRESS 1 ankommer til Rønne d. 19/4-2019. Foto: Michael Koefoed-Hansen

EXPRESS 5 vil blive udstyret med to t-foils og aktiv trim tap system og med to meget kraftige bovtrustere. Det skulle gerne gøre at den bliver mere sødygtig end EXPRESS 1. Desuden er håbet at det vil medføre færre aflysninger.

Med den øgede kapacitet i forhold til EXPRESS 1, løses nogle af de positive kapacitetsudfordringer, som succesen med billige billetter på Bornholm har skabt.

”De lavere priser og en ekstra daglig frekvens har været en overvældende succes og har skabt en markant passagerfremgang det seneste år. Med en ny og større færge kan Bornholm bygge videre på den succes”.

Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.

Prisen på den nye færge er 83,65 millioner Euro, som svarer til lige over 623 millioner danske kroner.

Fakta på EXPRESS 5

  • Længde: 115 m
  • Bredde: 30,5 m
  • Dybgang: 3,3 m
  • Passagerer: 1.600
  • Biler: 450 (Hvis der ikke er fragt)
  • Lanemeter: 470 (617 ifølge Austal)
  • Maskineri: 4 * Wärtsilä 16V (Dual-Fuel)
  • Marchfart: 37 knob

Kilder: TV2 Bornholm og Molslinjen

Opdateret d. 24/10 kl. 17:30, med ekstra information og fakta om EXPRESS 5.

Opdateret d. 26/10 kl. 16:40, med information om at færgen vil blive bygget i Filippinerne, samt angivet den præcise pris på EXPRESS 5.

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →