Molslinjen, Danmarks største indenrigs færgerederi under moderselskabet Nordic Ferry Infrastructure, har sat kurs mod en grønnere færgedrift. Ved at tilslutte sig det internationalt anerkendte Science Based Targets initiative (SBTi), vil Molslinjen bidrage til at begrænse den globale opvarmning.
”Vi vil gerne være en del af løsningen på de globale klimaudfordringer og være med til at sikre, at vi får den globale opvarmning begrænset til de 1,5 grader.”
Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus.
Molslinjen er i fuld gang med at elektrificere færgedriften over hele landet. Der er allerede bygget hybridfærgen GROTTE til Fanølinjen, og på Cemre Shipyard i Tyrkiet bliver de to hybridfærger NERTHUS og TYRFING bygget til Als- og Samsølinjen. På Øresundslinjen er AURORA AF HELSINGBORG og TYCHBO BRAHE allerede konverteret til hybridfærger, mens HAMLET vil følge efter i 2025. Alle de nævnte færger har eller vil få en så stor batteripakke, at de under normale omstændigheder kan sejle 100% på landstrøm.
”Vi har sat et meget ambitiøst mål, hvor vi ønsker en helt emissionsfri drift senest i 2040. Derfor har vi tilsluttet os Science Based Targets initiative for at få deres godkendelse af vores arbejde.”
Kristian Durhuus.
På Kattegat og på Bornholmslinjen arbejdes der også med en fremtidig elektrificering. Her er flere teknologier i spil til en løsning, som også vil gøre de store hurtigfærger grønne. Molslinjen har blandt andet købt sig ind i Hvidovrefirmaet WattsUp Power, som har udviklet et mekanisk batteri med svinghjul.
”Skal vi lykkes med at være et forbillede for færgerederier i verden, så skal vi være innovative og sætte meget ambitiøse mål for os selv.”
Kristian Durhuus.
Kilde: Molslinjen