Personer kommet til skade på VISBORG

VISBORG på Oresund DryDocks i Landskrona d. 2/2-2020. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Destination Gotland færgen VISBORG blev ramt skævt af en bølge da den var på vej fra Nynäshamn til Gotland tidligere i dag. Dette gjorde at den lavede nogle pludselige bevægelser, og flere personer ombord faldt.

Bl.a. er en kvinde blevet såret, og blev derfor hentet af en ambulance da VISBORG ankom til Visby ved 15-tiden. Desuden har 5-6 personer fået mindre skader.

På grund af det hårde vejr har Destination Gotland aflyst dagens anden dobbelttur til Nynäshamn, men sejler dog den planlagte dobbelttur til Oskarshamn her til aften. Denne tur bliver sejlet af færgen VISBY.

VISBY ankommer til Visby d. 30/6-2008. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Kilde: Destination Gotland

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →