Rederi AB Gotland præsenterer anden færge i deres Horizon serie

GOTLAND HYDROCAT. © Rederi AB Gotland

Svenske Rederi AB Gotland, som står bag Destination Gotland, har offentliggjort den anden færge, i deres Horizon serie, som kan være fremtidens færger mellem det svenske fastland og Gotland. Denne gang er det en hurtigfærge, som sejler på brint.

“Vi tycker inte Gotland ska behöva välja mellan överfartstid och klimatnytta. Därför utvecklar vi nu nästa generations fartyg – Horizonserien – som genom ny teknik kommer möjliggöra en ännu bättre service och kapacitet samtidigt som utsläppen minskar markant.”

Håkan Johansson, direktør i Gotlandsbolaget.

Den har fået arbejdsnavnet GOTLAND HYDROCAT, og skal kunne sejle mellem det svenske fastland og Gotland, på 2 timer og 50 minutter. Hurtigfærgen udvikles i samarbejde med australske Austal, og håbes at kunne bestilles senest i 2025, således at den er klar til indsættelse i 2030.

GOTLAND HYDROCAT. © Rederi AB Gotland

“Horizonserien är vårt enskilt viktigaste initiativ för att minska avtrycket från sjöfarten. Vi har en lång tradition av att utnyttja den senaste tekniken och ständigt modernisera vår fartygsflotta.”

Håkan Johansson.

Fakta på GOTLAND HYDROCAT:

  • Passagerer: 1.650
  • Biler: 450
  • Fart: 35 knob

Kilder: Rederi AB Gotland og GOTLAND HYDROCAT

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →