
Canadiske CTMA som sidste år, købte færgen SAMSØ af Molslinjen, har nu solgt den videre til italienske Blu Navy. Færgen har siden CTMA overtog færgen ligget oplagt i Svendborg, da den rute som SAMSØ var planlagt til at blive indsat på, ikke blev til noget.
Blu Navy sejler mellem Piombino på det italienske fastland og Portoferraio på øen Elba, og det er planen, at SAMSØ skal indsættes på den rute. Her har rederiet tidligere på måneden købt rederiet Elba Ferries for at kunne overtage deres slots i de to havne. Blu Navy skal derfor sejle med tre færger i sommersæsonen mod tidligere to.
SAMSØ har i forbindelse med salget skiftet navn til AETHALIA og fået italiensk flag. Det er planen at den indenfor en uges tid, vil starte turen mod Italien, hvor den i første omgang skal på værft i Genova.
Kilde: Shipping Italy