Samsølinjen: TYRFING endelig i drift

TYRFING i Cartegena. © Molslinjen

Med lidt over et års forsinkelse kom Samsølinjen’s nye hybridfærge TYRFING endelig i drift på ruten Kalundborg – Ballen fredag d. 16. januar. Dagens første dobbelttur måtte dog aflyses, da der stadig var noget teknisk arbejde efter at Søfartsstyrelsen havde synet den torsdag.

Med indsættelsen af TYRFING på ruten til Samsø, kunne søsteren NERTHUS sejle til Fynshav for at kunne indsættes på ruten Bøjden – Fynshav ligeledes i fredags, hvor den afløste FRIGG SYDFYEN.

”Det koster lærepenge at være frontløbere i den grønne omstilling. Vores fokus på elektrificering gør, at vi skal bygge andre færger, end vi har været vant til. Så det er dejligt endeligt at se begge færger på plads”, siger Molslinjens CEO, Kristian Durhuus.

FRIGG SYDFYEN er blevet sejlet til Faaborg, hvor den sammen med FYNSHAV ligger oplagt og afventer salg.

Kilde: Molslinjen

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →