Sea-Cargo energioptimerer MISIDA og MISANA

© Sea-Cargo

Det norske RoRo rederi Sea-Cargo, vil i løbet af 2025 energioptimere de to RoRo færger MISIDA og MISANA. De to færger har rederiet købt af ålandske Godby Shipping, efter at have chartret dem siden efteråret 2020. I forbindelse med ombygningen vil de skifte navn til TRANS HAV og TRANS SOL.

Ombygningen omfatter bl.a. at vejrdækket bliver overdækket, hvorpå der ovenpå installeres 1.600 m2 solcelle paneler, som bliver tilsluttet en batteripakke. Derudover skal der installeres 3 rotorsejl, samt nye propeller, som er optimeret for en fart på 14 knob. Målet er at reducere brændstofforbruget med op til 50%.

Ombygningen af de to RoRo færger kommer til at ske hos BLRT Repair Yards i Klaipeda.

Kilde: Sea-Cargo

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →