Shetland Islands Council offentliggør koncepttegning af ny færge

Koncepttegning af ny færge til Shetlandsøerne. © Shetland Islands Council

Shetland Islands Council har offentliggjort en koncepttegning af en forhåbentlig ny færge til brug mellem Shetlandsøerne. Færgen er designet af Macduff Ship Design og er designet til at kunne bruges som afløserfærge på alle ruterne. Prisen forventes at blive på lidt under 12 millioner pund, hvoraf den skotske regering vil støtte med 10 millioner pund.

Planen er nu at fortsætte med det endelig design af færgen, så den kan sendes i udbud i løbet af 2026, med et håb om at den så kan komme i drift i 2027.

Fakta på konceptfærgen:

  • Længde: 33 meter
  • Bredde: 10,8 meter
  • Biler: 14

Kilde: Shetland Islands Council

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →