Stena Line lukker ruten mellem Nynäshamn og Hanko

URD. © Stena Line

Stena Line lukker d. 20. oktober deres rute mellem Nynäshamn i Sverige og Hanko i Finland, en rute som rederiet åbnede d. 1. februar 2022.

Årsagen til lukningen er, at den geopolitiske situation har gjort, at antallet af lastbiler ikke er vokset som forventet da ruten blev åbnet, og der i dag er en overkapacitet mellem Sverige og Finland. Desuden vil Stena Lines rute også blive påvirket negativt fra d. 1. januar 2024, da den finske regering har givet dispensation fra EU’s emissionshandelssystem ETS, for de færger som sejler via Åland.

“Det är med tungt hjärta som vi har nått den punkt då vi måste dra in vår linje mellan Sverige och Finland. Det har varit ett mycket svårt beslut, men efter att ha övervägt alla aspekter är vi övertygade om att vi har fattat rätt beslut.”

Johan Edelman, Trade Director Baltic Sea North, Stena Line.

Ruten betjenes at de to RoPax færger STENA GOTHICA og URD. De vil nu enten blive chartret ud eller brugt af Stena Line på andre af deres ruter.

STENA GOTHICA ankommer til Frederikshavn d. 17/7-2017. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Kilde: Stena Line

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →