STRAIT FERONIA ramte kaj og færgeleje i Picton

STRAIT FERONIA. © Bluebridge

Da RoPax færgen STRAIT FERONIA skulle anløbe færgelejet i Picton tirsdag nat, blev den fanget af vinden så den først ramte ind i kajen, og derefter det flydende færgeleje, som blev så ødelagt at det ikke var muligt at bruge det.

STRAIT FERONIA måtte derfor ligge til ved en anden kaj, hvor det ikke var muligt at lodse bilerne der var ombord. Først da det var blevet lyst, kunne man undersøge skaderne, og dem som der ikke var i bil, kunne få lov til at forlade færgen. STRAIT FERONIA måtte derefter sejle retur til Wellington med alle bilerne ombord, så de kunne komme i land der.

Skaderne på det flydende færgeleje er så store, at det tidligst kan tages i brug på søndag d. 21. I mens sejles der efter en nødplan, hvor kun færgen STRAITSMAN (tidligere DUEODDE) sejler, den sejler så 2 dobbeltture som normalt, men på nogle lidt andre tidspunkter, da man er nødt til at bruge et andet færgeleje i Picton, som også bruges af konkurrenten Interislander. Dermed er antallet af afgange halveret i forhold til normalt.

STRAITSMAN. © Bluebridge

Kilde: Stuff

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →