
Som følge af Covid-19 situationen, har Tallink Silja Line måtte lave en rokade af deres flåde, så de kan sejle med så mange færger som muligt, indenfor de regler og rejserestriktioner som der findes. Pt. er ruterne Stockholm – Helsingfors og Stockholm – Tallinn lukket helt ned, mens ROMANTIKA sejler enkelte ture mellem Stockholm og Riga.
ISABELLE til Kapellskär-Paldiski

Færgen ISABELLE som der normalt sejler mellem Stockholm og Riga, vil frem til d. 30. august, sejle på ruten mellem Kapellskär og Paldiski, som pt. er den eneste rute mellem Sverige og Estland. Her vil den sejle, 3 ugentlige dobbeltture sammen med den normale fragtfærge REGAL STAR.

VICTORIA I til Helsingfors – Tallinn

VICTORIA I, som normalt sejler mellem Stockholm og Tallinn, sejler frem til d. 31. august på ruten mellem Helsingfors og Tallinn.
SILJA SERENADE til ny rute mellem Helsingfors og Riga

Da ruten mellem Stockholm og Helsingfors er lukket ned, minimum indtil midt i august, vil SILJA SERENADE fra d. 26. juni, blive indsat på en ny midlertidig rute mellem Helsingfors og Riga. Søsterskibet SILJA SYMPHONY vil forblive oplagt i Stockholm.
Kilde: Tallink Silja Line
