To Alaska Marine Highway hurtigfærger til salg

CHENEGA. © Alaska Marine Highway

Alaska Department of Transportation & Public Facilities (DOT&PF) har udbudt de to hurtigfærger CHENEGA og FAIRWEATHER til salg. Budene på de to hurtigfærger vil blive åbnet d. 15. december.

FAIRWEATHER og CHENEGA er bygget af det amerikanske værft Derecktor Shipyards, og leveret i 2003 og 2005. De har dog haft en del tekniske problemer, bl.a. med deres oprindelige letvægts motorer. Alaska State måtte derfor i 2010 sagsøge producenten, og de har siden fået skiftet motorerne ud.

FAIRWEATHER. © Alaska Marine Highway

Færgerne har tidligere været brugt af Alaska Marine Highway på diverse ruter. P.g.a. de tekniske problemer, økonomi (brugte mere brændstof end de konventionelle færger) og driftsstabilitet i dårligt vejr blev CHENEGA oplagt i 2015, mens FAIRWEATHER blev oplagt i 2019.

Fakta på færgerne:

  • Længde: 72 m
  • Bredde: 18 m
  • Dybgang: 2,6 m
  • Fart: 32 knob
  • Passagerer: 210
  • Biler: 31

Kilde: KTOO

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →