To elektriske RoRo færger leveret til ASKO Maritime

Heavy lift skibet YACHT SERVANT med de to elektriske RoRo færger ombord. © ASKO Maritime

Tirsdag d. 9. august, ankom heavy lift skibet YACHT SERVANT til Oslofjorden, med ASKO Maritime’s to elektriske RoRo færger (MARIT og THERESE), som er bygget hos Cochin Shipyard i Indien.

© ASKO Maritime

ASKO Maritime er den del af den norske ASKO koncern, som primært distribuerer fødevarer til butikker og restauranter i Norge. De to elektriske RoRo færger, skal indsættes på en ny rute mellem Horten og Moss, således at ASKO kan reducere deres kørselsbehov med 2 millioner km om året, når de sender trailere mellem deres terminaler i Vestby og Sande, som ligger på hver sin side af Oslofjorden.

Færgerne er bygget til at kunne sejle autonomt, men vil i første omgang sejle med en besætning ombord, når de efter planen bliver indsat senere i år.

Kilde: ASKO Maritime

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →