
TS Laevad (Praamid) og vejmyndighederne i Estland, har indgået en aftale om at TS Laevad skal sejle mindst 500 ekstra ture om året på ruten mellem Virtsu og Kuivastu. Aftalen gælder fra perioden d. 1. juni 2020 til d. 30. september 2026, hvor det nuværende udbud på ruten slutter. Ruten betjenes til dagligt af de to dobbeltender færger PIRET og TÕLL.

Da det i højsæsonen ikke er muligt at klare de ekstra afgange med den nuværende tonnage, skal TS Laevad efter planen stille med en nybygning i 2023. Den nye færge skal have isklasse, samt også kunne indsættes på ruten Rohuküla – Heltermaa, hvor der er lavvandet.
Design data på nybygningen
- Længde: 114 meter
- Dybgang: 3,5 meter
- Passagerer: 300
- Biler: 110-120 (eller 8 lastbiler)
TS Laevad forventer at havde designet færgen færdig efter sommeren, hvor et udbud på bygningen af den kan sendes ud, så den er klar til 2023.
Imens skal reservefærgen REGULA stå for de ekstra turer om sommeren, ligesom den har gjort de sidste to somre. Det kræver dog så at rederiet stiller med en anden reservefærge. Den rolle har ligeledes de sidste to år, været varetaget af MERCANDIA VIII. Om den også vil få rollen til sommer eller om TS Laevad finder en anden færge end REGULA til at sejle de ekstra ture mellem Virtsu – Kuivastu er endnu ikke offentliggjort.

Kilde: TS Laevad
