
Mandag d. 31. januar blev udbudsmaterialet til de to ruter Kalundborg – Ballen og Bøjden – Fynshav offentliggjort i EU-Tidende, efter at Transportministeriet måtte udskyde det i december.
Kontrakterne på de to ruter, vil være på 10 år, og for ruten Bøjden – Fynshav gældende fra d. 1. september 2024, mens den for Kalundborg – Ballen ruten vil gælde fra d. 1. januar 2025. Det vil for begge ruter, være muligt at forlænge kontrakten med op til 12 måneder.
“Regeringen arbejder på alle fronter målrettet med at reducere vores CO2-udslip. Derfor har der allerede i forberedelsen af udbudsprocesser været fokus på den grønne omstilling. Det gælder også for vores regionale færgeruter.”
Benny Engelbrecht, forhenværende transportminister.
Fristen for at aflevere et tilbud er d. 15. august 2022.
Kilde: Transportministeriet
